Status digeprojekt – Triatlon 2022 – Referat

Status på digeprojektet

Tidligere i 2022:

  • Den 1. februar blev udbudsmaterialet udsendt til 6 udvalgte entreprenører.
  • Den 22. februar var der besigtigelse af områderne på Enø og Lungshave med deltagelse fra Næstved Kommune, Digelaugets bestyrelse og de 6 entreprenører (Holbøll a/s, Arkil a/s, HedeDanmark a/s, Zøllner a/s, MT Højgaard a/s og CG Jensen a/s).

Videre i 2022:

  • Den 22. marts er der frist for indsendelse af tilbud på opgaven med konstruktion af kystbeskyttelse.
  • Den 22. marts åbner bestyrelsen for Digelauget de indkomne bud under nærværelse af Næstved Kommune, projektets rådgivende ingeniørfirma NIRAS a/s samt budgiverne.
  • Den 25. marts offentliggør Næstved Kommune, bestyrelsen for Digelauget og NIRAS a/s valg af hovedentreprenør til konstruktion af kystbeskyttelse på Enø og Lungshave, således som opgaven er beskrevet i Myndighedsprojektet, der blev offentliggjort den 15. januar 2021.
  • I starten af april 2022 forventes kontrakten med projektets hovedentreprenør underskrevet.
  • I perioden april – juni 2022 tilrettelægger hovedentreprenøren arbejdet i samarbejde med Digelaugets bestyrelse og NIRAS a/s.
  • Når kontrakten med hovedentreprenøren er underskrevet og detailprojekteringen igangsættes, vil der blive inviteret til møder og dialog med repræsentanter fra de forskellige delområder, som måtte have særlige udfordringer samt ønsker om mindre justeringer til projektets udformning. Det drejer sig bl.a. om områderne Ved Kanalen, Næstved Sejlklub, Fjordhusene, Enø Kystvej, Lungshave Grundejerforening samt grundejere ved kyststrækningen i Grundejerforeningen Enø Strand herunder Strandvej 21A og Strandvej 24-31.
    • Udover selve kyststrækningen, hvor GES er grundejer (fællesarealer), så er der for foreningen også særlige udfordringer i form af arbejdskørsel i området, fysisk belastning af vejnettet samt afsætning af arealer til opmagasinering, skurvogne etc.
  • 1. september forventes arbejdet igangsat.
Efter offentliggørelse af Myndighedsprojektet den 15. januar 2021, samt en efterfølgende høringsperiode på 6 uger, hvor der ikke var indsigelser fra Grundejerforeningen Enø Strand (GES) eller dennes medlemmer, blev projektet endeligt godkendt af byrådet i Næstved Kommune den 23. marts 2021, og der blev dermed givet tilladelse til projektets gennemførelse.
Der kan selvsagt ikke inviteres til møder vedrørende særlige udfordringer eller mindre justeringer til projektets udformning førend kontrakten med hovedentreprenøren er underskrevet og detailprojekteringen igangsættes.

GES’ bestyrelse har tilskrevet Digelaugets bestyrelse og meddelt, at vi ser frem til at modtage en invitation til drøftelse af foreningens særlige udfordringer samt flere kystnære grundejeres ønske om mindre justeringer til projektets udformning.
Bestyrelsen 24. februar 2022

Der afholdes Triatlon i Karrebæksminde lørdag den 11. juni 2022.
Løbsruten er den samme som i 2021 dvs. at den igen går gennem vores område (se kort).

Triathlon 2022
Alle øvrige forhold vil være som i 2021, dvs. at der i en periode på ca. 2½ time, kan opleves løbere enkeltvis og i små grupper på enkelte veje i grundejerforeningens område. Løbet gav i 2021 visse trafikale udfordringer i området omkring kanalen, men gav ikke anledning til større udfordringer i vort område. Yderligere informationer vedr. f.eks. ændringer i busruter og køreplan vil blive lagt på hjemmesiden efterhånden som de fra løbsledelsen og Næstved Kommune tilflyder bestyrelsen.
Bestyrelsen 24. februar 2022

Referat fra bestyrelsesbestyrelsesmøde den 02.02.2022 kan læses her.
Bestyrelsen, 14. Februar 2022
(Referat opdateret med links 24. februar 2022)

Hjertestarter

Grundejerforeningens hjertestarter er sat op på fællesarealet foran Strandvej 64. Se den præcise placering af både foreningens hjertestarter samt øvrige hjertestartere i lokalområder her. Bemærk, at ikke alle hjertestartere uden for foreningens område er tilgængelige hele døgnet/året. Hjertestart-app kan downloades her. Hjerteløber-app kan downloades her.