Nyt vedrørende lokalplan

Plan- og Ejendomsudvalget i Næstved Kommune har den 24.10.2016 drøftet forslag til lokalplan for sommerhusområder Enø Strand, Lungshave, Højboparken og Lundegården, og videresender forslaget med anbefaling til Økonomiudvalget og Byrådet.

Forslaget til lokalplanen, som blev præsenteret for udvalget, er tilgængelig via kommunens hjemmeside eller direkte her. Plan- og Ejendomsudvalget har allerede besluttet, at der skal indarbejdes enkelte mindre ændringer til lokalplanforslagets bestemmelser vedrørende blandt andet byggematerialer og nedsivning af regnvand.

Økonomiudvalg og Byrådet beslutter om planen skal sendes i høring – dette sker ca. 24. november, og først derefter orienteres alle grundejere/ lejere etc. ved besked i e-boks.

Et borgermøde er varslet afholdt den 5. januar 2017 kl. 17:00, sandsynligvis på Smålandshavet Kursus- & Konferencecenter i Karrebæksminde.

Bestyrelsen
24. oktober 2016