
Oprindeligt var Enø adskilt fra Sjælland ved Mindegabet. Men i årene 1801-1807 blev der gravet kanal gennem halvøen Lungshave. Karrebæksminde fik en større havn og blev dermed en betydningsfuld ladeplads, hvorfra pramme blev trukket over fjorden til Næstved. I perioden 1935-1937 blev der gravet kanal til Næstved, således at større skibe kunne sejle over fjorden til den nye havn. Herefter ophørte pramfarten og Karrebæksmindes storhedstid som havneby var forbi.
De gamle postkort viser, hvorledes havnen i Karrebæksminde engang var fyldt med sejlskibe, dampskibe og pramme. Der er motiver fra starten af forrige århundrede, da broen over kanalen var bygget af træ og placeret, hvor Fiskehuset Enø nu ligger. Se også badehus og vandrutchebane på stranden samt Karrebæksminde vindmølle, som blev afbrændt under optagelserne til en Fy & Bi film i 1924.
Hvis man iøvrigt interesserer sig for områdets lokalhistorie, så kan et besøg på Karrebæksminde Museum anbefales.
Øverst på siden ses Kenneth Flindts bog “Karrebæk Sogn før og nu i billeder og historier” udgivet i juli 2026. De øvrigt afbildede bøger er næppe i handlen mere, men kan jævnligt findes til salg på antikvariat.net.
