Uret står på sommertid, påsken står for døren, og vores område begynder at summe af alskens aktiviteter i have og hus, sidstnævnte både inde og ude.
Denne årstid er således en god anledning til at genopfriske kendskabet til foreningens ordensregler, der af hensyn til alle bl.a. omhandler hastighedsbegrænsning for den kørende trafik, og i perioden juni-juli-august begrænser brugen af redskaber med el- eller brændstofmotor til bestemte tidsrum. Læs ordensreglerne her.
For så vidt angår aktiviteter i form af ombygning, tilbygning, nybygning samt opførelse af haveskur, carport eller lignende, så er Lokalplan 063 gældende. Specifikt for vores område kan man med fordel læse siderne 33-38 inden man går i gang med et planlagt projekt.
Bestyrelsen ønsker alle medlemmer en god påske og en solrig sommer.
Bestyrelsen
3. april 2023